En ældre generation i multikronisk vokseværk vil udfordre fremtidens sundhedsvæsen og samfund generelt. Sund aldring er derfor et tema, som er vigtigere end nogensinde før.
Mange ældre patienter kommer efter hospitalsudskrivelse på en af de ca. 3.500 midlertidige døgndækkede rehabiliteringspladser i kommunen. Gennem de seneste år har kommunerne styrket forebyggelsesindsatsen for uhensigtsmæssige genindlæggelser, samt for at kunne hjemtage borgere hurtigere fra hospitalet [1].
I 2018 var næsten 50% af danske hospitalsindlagte patienter over 65 år. Det svarer til ca. 600.000 indlæggelser [2] og af disse, bliver ca. 20% genindlagt indenfor 30 dage [3].
Risikoen for genindlæggelse er direkte forbundet med den enkelte patients fysiske formåen [4]. Studier viser at ældre patienter er fysisk inaktive mellem 77-98% af deres indlæggelsesperiode [5, 6, 7].
Kombinationen af langvarig fysisk inaktivitet og alderdom er et ignoreret problem. Fysisk inaktivitet har alvorlige og veldokumenterede konsekvenser på knogler, muskler og hjerte-kar-systemet [8]. Selv kortvarig fysisk inaktivitet hos ældre, reducerer kondital og muskelmasse markant [9].
Fysisk inaktivitet blandt ældre forårsager årligt mere end 50.000 ekstra somatiske indlæggelser. Behandling og pleje af fysisk inaktivitet koster årligt det danske samfund knap 5 milliarder kroner og forårsager desuden mere end 5.000 dødsfald [10].
Fysisk inaktivitet under indlæggelse reducerer hurtigt ældre borgeres fysiske funktion, og dermed deres selvhjulpenhed, hvorimod fysisk aktivitet kan reducere ældre borgeres fysisk funktionelle nedgang [11], og tilmed vende tendensen under indlæggelse [11].
Kun 15-20 minutters stole-baseret fysisk aktivitet om dagen, er i stand til at forkorte indlæggelsestiden med 20% [6], og derved reducere indlæggelsesomkostningerne [12].
Dette er i særdeleshed tilfældet ved aktiviteter rettet mod forbedring af fysisk udholdenhed, såsom siddende cykeltræning [13]. Siddende cykeltræning er en skånsom, sikker og effektiv motionsform for ældre borgere [14], og opbygger selvhjulpenhed ved centrale ADL-funktioner [15], såsom at rejse sig, og at tage flere skridt [16].
For ældre kognitivt udfordrede borgere (fx med demenssygdom), er cykeltræningens store fordel, dens grundlæggende evne til at øge borgerens fysiske styrke og vedvarende stabilitet i benene [13]. En siddecykel er sikker at anvende for borgere med balance-udfordring. Samtidig er den skånsom, fordi den selv fra et meget lavt udgangspunkt af fysisk ydelse, gradvist kan opbygge fysisk styrke [14].
Et studie har eksempelvis fundet, at (max) 15 minutters siddende cykling ca. 4 gange om ugen, på blot 3 uger øgede ældre borgeres gennemsnitlige cykeldistance med 26% [16].
Resultatet var en signifikant forskel i evnen til at gå (både distance og hastighed), forbedrede både træningsvarighed og tråd/styrke, samt evnen til at rejse sig fra siddende tilstand [16]. Blot 100 skridt om dagen, er påvist at medføre 10% reducering af risikoen for fysiske komplikationer såsom sygdomstilbagefald [17].
Forskning viser at cykling gør ældre 9-17% mere effektive til at gå [18].
Cykling træner de benmuskler, der bruges til at tage skridt, langt mere effektivt end tilsvarende tid brugt på en gåtur [18, 19]. Men cykeltræning fungerer også som forebyggende for helbredsmæssige risikoområder, såsom faldforebyggelse.
30% af hjemmeboende ældre danske borgere, og 50% af borgere på plejecenter, falder mindst én gang årligt [20].
Borgere med demenssygdom er i dobbelt så høj risiko for fald-episoder, og kommer sig langsommere efterfølgende [20, 21].
Fald kan lede til alvorlige, vedvarende skader for ældre borgere [20]. Ved nedsat effektivitet af en ældre borgers locomotor-baserede funktioner, såsom balance, koordination, skridtlængde, og udholdenhed, øges risikoen for faldepisoder [13]. Ved udholdenheds-baseret fysisk aktivitet, såsom siddende cykeltræning, forbedres borgerens fysiske evner i en grad, hvor det er direkte påvist som en effektiv metode til faldforebyggelse [13].
Referencer findes HER
