Casevideoen viser hvordan og hvorfor en hospitalsafdeling får værdi ved at have implementeret VR-løsningen.
Casevideo: Gentofte Hospital, Afdelingen for Medicinske Sygdomme.
Udvalgte samarbejdspartnere og referencekunder
Det siger dine kollegaer om SYNCSENSE®
”Vi er så klar til at tage med på rejsen med VR-briller til patienter indlagt på Nyk. F. Sygehus. Simpel og nem betjening, mange patienter med forskellige diagnoser kan havde glæde af den form for kombineret træning og afslapning. Øge motivation for bevægelse og for flere øge livskvaliteten. Patienter kan bla. se lokale VR-film fra mange af de steder de husker og har dejlige minder fra.”
"På Hjerteafdelingen arbejder vi fokuseret med at implementere teknologi og innovation til gavn for hjertepatienterne. En Virtual Reality-brille kan både give et virtuelt pusterum fra indlæggelsen og gøre det nemmere at komme igang med genoptræningen."
Interview med hjertepatient Kenneth Andresen, og Kit Engedal Kristensen (læge) og Louise Weltzer (afdelingssygeplejerske).
“VR-træning hjælper os aktivt med at nedsætte immobilitet på en ny og smart måde. Jeg tror på at vores patienter får en bedre hospitalsoplevelse med SYNCSENSE systemet, og samtidig reducerer deres indlæggelsesperiode.”
”VR-træningen giver udover den fysiske træning også en sansestimulerende oplevelser af at komme ud i naturen – væk fra hospitalet. Jeg mener VR-træning er en god forberedelse til den rigtig udskrivelse.”
”Jeg synes det er fantastisk at komme ud i naturen og fx se dyrene i ZOO eller besøge Tivoli i stedet for bare at ligge i min seng hele dagen. Det bliver jeg deprimeret af. VR-træningen gør mig glad, og jeg føler det er vitaminer for kroppen og at det er med til at gøre mig rask.”
”SYNCSENSE VR-løsning bruger vi især til vores langtidsindlagte hjertepatienter som et supplement til den traditionelle træning. Det er især givtig for patienterne i det tidsrum hvor terapeuterne ikke er tilstede. Det har vist sig at mange af patienterne også finder motivation i de enkelte VR-træningsvideoer til livet efter hospitalsopholdet.
Der stilles løbende flere og større krav til personalets IT-mæssige færdigheder. SYNCSENSE VR-løsning er virkelig simpel og nem at anvende – det er noget alle kan finde ud af også patienterne selv.”
”Vi er blevet bekræftet i, at VR-løsningen giver vores patienter øget livskvalitet. Det giver megen drivkraft til personalet at se, at patienterne bliver begejstrede for at gå en tur med hunden i VR-brillerne midt i indlæggelsen.”
Fysisk inaktivitet og nedsat kognitiv funktion har negative konsekvenser for ældre indlagte patienter på hospitaler
En ældre generation i multikronisk vokseværk vil udfordre fremtidens sundhedsvæsen og samfund generelt. Sund aldring er derfor et tema, som er vigtigere end nogensinde før.
Der blev i 2018 foretaget ca. 600.000 indlæggelser af patienter over 65 år på de danske hospitaler [1]. Næsten 50% af hospitalsindlagte patienter er over 65 år, og af disse bliver ca. 20% genindlagt indenfor 30 dage [2].
Risikoen for genindlæggelse er direkte forbundet med den enkelte patients fysiske formåen [3]. Studier viser at ældre patienter er fysisk inaktive mellem 77-98% af deres indlæggelsesperiode [4, 5, 6].
Kombinationen af langvarig fysisk inaktivitet og alderdom er et ignoreret problem. Fysisk inaktivitet har alvorlige og veldokumenterede konsekvenser på knogler, muskler og hjerte-kar-systemet [7]. Selv kortvarig fysisk inaktivitet hos ældre, reducerer kondital og muskelmasse markant [8].
Fysisk inaktivitet blandt ældre forårsager årligt mere end 50.000 ekstra somatiske indlæggelser. Behandling og pleje af fysisk inaktivitet koster årligt det danske samfund knap 5 milliarder kroner og forårsager desuden mere end 5.000 dødsfald [9].
Fysisk inaktivitet under indlæggelse reducerer hurtigt ældre patienters fysiske funktion, samt deres selvhjulpenhed. Dette har en negativ påvirkning på den daglige livskvalitet [10, 11]. Men også hvor effektivt en patient tager imod medicinsk behandling, og hvor hurtigt patienten kommer sig efterfølgende uden vedvarende komplikationer [11, 12, 13, 14].
En hurtig opstart på fysisk aktivitet under indlæggelse kan effektivt reducere fysisk funktionel forværring under indlæggelse [15], direkte vende denne negative udvikling til forbedring [16], samt stimulere og vedligeholde kognitive funktioner [17, 18].
Tidlig aktivering med kun 15-20 minutters stole-baseret aktivitet om dagen, er i stand til at forkorte indlæggelsestiden med 20% [5], og derved reducere indlæggelsesomkostningerne [19].
Styrketræning og aktiviteter såsom cykling og gåture er effektive aktiviteter med henblik på bedring. Forskning viser at 500 meters gang om dagen eliminerer fysisk funktionel nedgang under hospitalsindlæggelse [19]. Men selv 100 daglige skridt reducerer risikoen for genindlæggelse med 10% [2].
Siddende cykeltræning er en skånsom, sikker og effektiv motionsform for ældre patienter, og forbedrer evnen til at rejse sig, og til at gå [20].
Et studie har eksempelvis fundet, at (max) 15 minutters siddende cykling ca. 4 gange om ugen, på blot 3 uger øgede ældre patienters gennemsnitlige cykeldistance med 26%, samtidig med at forbedre både træningsvarighed og tråd/styrke. Resultatet var en signifikant forskel i evnen til at gå (både distance og hastighed), og til at rejse sig fra siddende tilstand [16]. Jævnlig fysisk aktivitet er også påvist at reducere mængden af fysiske faldepisoder [21].
Forskning viser til gengæld at cykling gør ældre 9-17% mere effektive til at gå [22].
Cykling træner de benmuskler, der bruges til at tage skridt, langt mere effektivt end tilsvarende tid brugt på en gåtur [22, 23]. Den ældres fysiske aktivitetsniveau må dog ikke overskride deres fysiske grænse, og mange ældre patienter har svært ved at finde motivationen til at udføre selv nødvendige fysiske aktiviteter [24]. Indendørs cykling kan opbygge fysisk styrke fra et meget lavt udgangspunkt [12], og er derfor en meget alsidig fysisk aktivitet, såfremt patienterne er motiveret af den.
Referencer findes HER